Svedte sig til 100.000 kr.

500 motionister indsamlede godt 100.000 kr. til Team Rynkeby og Børnecancerfonden ved Dansk Fitness’ årlige velgørenhedsarrangement, SpinningSensation.

500 motionister indsamlede godt 100.000 kr. til Team Rynkeby og Børnecancerfonden ved Dansk Fitness’ årlige velgørenhedsarrangement, SpinningSensation.
Omkring 100 motionister svedte i 12 timer på spinningcyklerne i Dansk Fitness’ center i Egå i weekenden, da fitnesscenteret sammen med seks andre centre i Dansk Fitness-kæden afholdte den årlige velgørenhedsevent, SpinningSensation.
Og eventen blev lidt af en sensation. På landsplan indsamlede 500 deltagere godt 100.000 kr. til Team Rynkebys indsamling til fordel for Børnecancerfonden. Beløbet er en firdobling i forhold til sidste år.
- Vi er meget stolte over, at vores centre både kan fungere som fast base for Team Rynkebys vintertræning samtidig med, at vi kan hjælpe Team Rynkeby med at rejse penge til Børnecancerfonden. Weekendens arrangement gik over al forventning. Vi havde slet ikke forestillet os, at vi kunne nå 100.000 kr., siger Andreas Poulsen, bestyrelsesformand i Dansk Fitness a.m.b.a.