Idrætspolitisk udspil

Den danske fitnessbranche repræsenterer mere end 800.000 idrætsaktive danskere og leverer en idrætsaktivitet i konstant vækst.

Dansk Fitness og Helseorganisation (DFHO) ønsker at bidrage til folkesundheden ved, at befolkningen bliver mere fysisk aktiv. Den målsætning kræver, at private idrætsaktører såvel som idrætsforeninger tænkes ind som en del af løsningen. DFHO støtter og samarbejder med foreningslivet og offentlige aktører om den overordnede fælles politiske vision, at 75 procent af befolkningen skal være fysisk aktiv i 2025.

Med det afsæt giver DFHO her sine konkrete anbefalinger til, hvordan fitnessbranchen kan bidrage til et sundere Danmark. Vi mener, at samfundet skal motivere til mere motion, at idrættens rammer skal følge udviklingen, og at der skal være fair konkurrence på idrætsområdet. 

SAMFUNDET SKAL MOTIVERE TIL MERE MOTION

Fysisk inaktivitet kan have store konsekvenser for den enkelte og for samfundsøkonomien. Motion aflaster sundhedsvæsnet ved at forebygge sygdomme og fremme trivsel og glæde ved at bruge sin krop. Fitness vokser fortsat i Danmark. Det er til glæde for alle. Fitnessbranchen løfter vigtige samfundsfunktioner ved at tilbyde alle dele af befolkningen lokale samlingssteder og træningsfaciliteter og motion i en form, som mange i stigende grad dyrker. 

På den baggrund mener DFHO følgende:

1. Arbejdsgivermotion skal være skattefrit
På tværs af politikområder skal der udvikles løsninger, som bidrager til mere motion. Konkret anbefaler DFHO, at fitnessaktiviteter bør indgå som et led i bruttolønsordninger på linje med avisabonnementer og telefoni. Derudover er det DFHOs holdning, at arbejdsgiverbetalt motion skal være skattefrit. Det har en god sundhedseffekt at gøre flere personer på arbejdsmarkedet fysisk aktive med sport og motion.

2. Bevægelse i skolerne skal understøttes
Tre ud af fire børn i grundskolen bevæger sig for lidt. Kun 58 procent af landets folkeskoler lever op til lovkravet om daglige 45 minutters fysisk aktivitet. Inspireret af fødevare- og arbejdsmiljøområdet kan der med fordel oprettes en enhed, der har til opgave at hjælpe med at understøtte kommunerne med denne opgave.

IDRÆTTENS RAMMER SKAL FØLGE UDVIKLINGEN

Hvis statens mål med at støtte idræt er mere idrætsdeltagelse blandt alle danskere, skal rammerne for støtten til idræt være mere fleksible. I dag risikerer staten at begrænse udviklingen af den idræt, der skaber almennyttig værdi, og som er opstået uden for de traditionelle idrætsorganisationer – såvel på gadeplan som i privat regi. På den baggrund mener DFHO følgende:

1. Statens idrætsfinansiering skal gentænkes
Som et levn fra fortiden støtter staten i dag idræt ud fra en historisk fordelingsnøgle. Udlodningsloven betyder, at idrætten er styret af en forældet støttestruktur, hvor idrætsmidlerne afhænger af, hvor meget danskerne spiller om penge. I stedet burde midlerne afhænge af, hvad man vil opnå med idrætten. Det er et ufleksibelt system, der forhindrer staten i at agere smidigt og bevægeligt, når støttebehovet udvikler sig i et dynamisk samfund. Derfor ønsker DFHO en ny, fleksibel støttemodel, der understøtter udviklingen af mere idræt til flere danskere. Det bør ske i forlængelse af evalueringen af udlodningsloven i 2021. 

2. Offentlig-privat-samarbjede skal fremmes
Private aktører skal inddrages mere i løsningen af de idrætspolitiske udfordringer fx med at aktivere de grupper i samfundet, som ikke er en naturlig del af foreningsidrætten. Potentialet for at fremme samarbejder på idrætsområdet er stort. DFHO støtter derfor Dansk Erhvervs forslag om oprettelse af en central enhed for offentligt og privat samarbejde, som arbejder for mere konkurrenceudsættelse.

3. Statens bevilling til Anti Doping Danmark skal øges
Fitnessbranchen har i årevis og i tæt samarbejde med Anti Doping Danmark (ADD) ført en intens kamp imod doping i fitnesscentre. Det arbejde har branchen et stort ansvar for. For DFHO er det vigtigt, at kampen mod doping fastholdes, og derfor bør det løbende vurderes, om ADD har de nødvendige ressourcer. DFHO arbejder for, at finansieringen af ADDs arbejde skal være en samfundsopgave, der fuldt og helt varetages af staten og ikke som i dag delvist med private midler fra eksempelvis fitnessbranchen.

FAIR KONKURRENCE PÅ IDRÆTSOMRÅDET

Den private fitnessbranche er udsat for konkurrence, der er finansieret med offentlige midler. Konkurrencen er særligt en udfordring for de små fitnesscentre uden for de større byer. DFHO skal beskytte sine medlemmer mod denne konkurrence i det omfang, der er tale om konkurrenceforvridning. Det kan for eksempel aldrig være gavnligt, at det offentlige konkurrerer mod det private med skattefinansierede kopier. På den baggrund mener DFHO følgende:

1. Kommunernes erhvervsaktivitet på idrætsområdet skal begrænses
I 2018 blev der afsat offentlige midler til at støtte fitnesscentre i 38 kommuner. Størstedelen af de kommunalt drevne centre ligger mindre end én kilometer fra et privattilbud. Undersøgelser har vist, at langt de fleste fitnessbrugere vælger det fitnesscenter, der ligger tættest på deres hjem. Derfor er der risiko for konkurrenceforvridning, når det offentlige driver fitnesscentre i områder, hvor der findes et privat alternativ. DFHO tager løbende den principielle diskussion, når der er risiko for, at private arbejdspladser erstattes af offentlige.

2. Skattebetalt prispres skal stoppes
Offentlige aktiviteter skal prissættes efter internationale standarder fastsat af OECD. I dag kan offentligt drevne fitnesscentre med skattekroner i ryggen udkonkurrere det private alternativ på prisen. Så længe der eksisterer offentligt drevne fitnesscentre, vil DFHO arbejde for at sikre, at de konkurrerer på lige vilkår med de private.