Ros til Robusthedskommissionens anbefalinger

"Vi skal have større ambitioner for den strukturelle forebyggelse". skriver Robusthedskommissionen blandt meget andet fornuftigt i sine nyligt udsendte anbefalinger.

Derfor mener kommissionen, at der skal der være mere fokus på de forebyggelsesindsatser, som vi ved virker, herunder at børn og unge ikke begynder at ryge, at den usunde alkoholkultur i Danmark brydes, at fysisk inaktivitet og usunde kostvaner modvirkes, og at den mentale sundhed øges.

Det er tiltrængt, at kommissionen i sine anbefalinger ikke kun har fokuseret på, hvordan vi på den korte og lange bane kan få flere hænder i sundhedsvæsenet, men rent faktisk også har fokus på, hvordan vi aflaster sundhedsvæsenet ved, at færre får behovet for sygdomsbehandling og indlæggelse.

Skal forebyggelsesindsatsen mod fysisk inaktivitet styrkes, er man samtidig nødt til at se bredere på det idrætslandskab, vi har i dag, og gøre op med dogmer om, at det alene er foreningsidrætten, som medvirker til at fremme gode motionsvaner.

Det skriver jeg mere om i dette debatindlæg på Idrætsmonitor i dag, hvor vi har 3 konkrete forslag til en styrket forebyggelsesindsats i forhold til fysisk inaktivitet:

1. Indfør et motionsfradrag. 
Som vi kender fra andre områder, hvor man vil påvirke befolkningens adfærd, kan der indføres et skattemæssigt motionsfradrag, som kan anvendes uanset, om den enkelte ønsker at dyrke sin motion i det private eller den foreningsdrevne idræt. Et motionsfradrag er således også en mere direkte støtte af den enkeltes valg af en aktiv livsstil.

2. Undgå at gøre det dyrere at dyrke idræt. 
Det skal ikke være dyrere at dyrke idræt. De bebudede momsændringer, hvor undervisning i idræt i privat regi ikke længere vil være fritaget for moms, vil dog have den modsatte effekt og risikere at gøre det op mod 25% dyrere at dyrke bl.a. fitness, yoga, dans mv. Derfor bør man indføre en generel lavere momssats på alt idræt i privat regi.

3. Ændrer støttestrukturen så den afspejler hele idrætsverdenen. 
I dag støttes idrætten blandt andet gennem udlodningsmidlerne, hvor hovedparten af midler går til foreningsidrætten. Næsten halvdelen af de voksnes danskeres idrætsdeltagelse i organiseret regi foregår i dag uden for foreningsidrætten hos en privat aktør, og derfor bør støttestrukturen ændres, så den i højere grad giver mulighed for samarbejder på tværs af landets idrætsaktører til almennyttige aktiviteter, så vi kan nå flere og nye borgere.