Retningslinjer for genåbning af idræts- og foreningsliv - udendørs

Kulturministeriet har i forlængelse af regeringens og Folketingets aftale om genåbning af Danmark i fase 2, hvor udendørs idræts- og foreningsliv åbnes, udsendt fælles retningsliner, som skal følges.

Regeringen og Folketingets partier blev i sidtste uge enige om en samlet plan for genåbningen af Danmark.

Målet  er at genåbningen af Danmark skal ske ved gradvist at genetablere aktiviteter, uden at sundhedsvæsenets kapacitet sættes under pres.

Det betyder desværre, at følgende restriktioner vil blive opretholdt indtil fase 4, som starter primo august:

  • Alle øvrige uddannelser
  • Diskoteker, spillesteder og natteliv
  • Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. (fx fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller)
  • Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum 31. august

Men for udendørsidræt forholder det sig anderledes,og Kulturministeriet har med retningslinjerne givet forudsætningerne for, at idræts- og foreningsliv - udendørs kan genåbne, og forudsætningerne for at deltagere, ansatte og frivillige kan føle sig trygge ved at deltage i aktivi­teterne.

En forsvarlig genåbning indebærer, at hver enkelt enheds ledelse og ansatte eller de i øvrigt ansvarlige tager fælles ansvar for, at genåbnin­gen sker på en måde, hvor smittespredningen begrænses mest muligt, herunder at der sikres afstand mellem mennesker, og at der fortsat er et skærpet fokus på hygi­ejne i henhold til myndighedernes generelle retningslinjer.

Retningslinjerne er vejledende i forhold til, hvordan udendørs idræts- og forenings­liv kan foretage en ansvarlig indretning i lyset af udbruddet af COVID-19, og æn­drer ikke på de forpligtelser, som følger af gæl­dende lovgivning, herunder for eksempel det nuværende forsamlingsforbud eller  Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende retningslinjer. 

Bemærk i øvrigt at DFHOs egne retningslinjer - der er udarbejdet med henblik på genåbning af lokaler, der er lukket for offentligheden, og som forstat er omfattet af forbuddet jf. ovenfor - indeholder en række anbefalinger om blandt andet hygiejne, som med fordel kan anvendes udendørs.