Lad danskerne trække motion fra i skat for folkesundhedens skyld

Følgende DFHO bebatindlæg er bragt i Altinget den fredag den 22. januar 2021: 

I 2021 er status, at danskernes idrætsdeltagelse faldet igen, så det nu kun er 57 pct. af de voksne idrætsaktive. Det har ikke set værre ud siden 2007. Selv hvis danskerne af sig selv hurtigt vender tilbage til idrætten efter Corona-nedlukningen, er der stadig langt til den idrætspolitiske ambition om, at 75 pct. af danskerne skal være fysisk aktive i 2025.

Det vil kræve fornyet politisk fokus at understøtte fysisk aktivitet i lyset af Corona. Fitnesscentrene og den øvrige idræt bør naturligvis hurtigst muligt genåbne på en forsvarlig måde. Men også før pandemien stækkede idrætsaktørerne økonomisk og befolkningens bevægelsesfrihed tydede udviklingen på, at de nuværende finansielle strukturer ikke leverer øget idrætsdeltagelse. Måske er tiden inde til, at danskerne skal tilskyndes økonomisk til at komme ind i de gode motionsvaner.

Niveauet fra før Corona er langt fra nok

Hver dag, idrætten må holde lukket, er der risiko for, at det lokale samlingssted og frirum forsvinder, og at danskeres idrætsvaner permanent slås ud af kurs. Nedlukningen i foråret viste, at det er svært at genoptage de gode vaner. Den netop offentliggjorte opgørelse af danskernes idrætsdeltagelse (IDAN) flugter med de løbende undersøgelser under Coronakrisen, der viste, at mange er blevet aktive under krisen, mens endnu flere gik i stå.

Mens danskernes idrætsaktivitet faldt, kom WHO med nye anbefalinger til fysisk aktivitet. Kort før jul lød det fra Verdens Sundhedsorganisationen, at voksne bør have mindst 2,5 times moderat til intens fysisk aktivitet om ugen – særligt i lyset af Corona. Effekten af mere motion på verdensplan vil være, at 5 mio. menneskeliv kan reddes hvert år. Dermed står det klart, at Danmark ikke mindst på grund af Corona er nødt til at lægge alle kræfter i, når vi skal hæve niveauet for idrætsaktivitet.

Lad pengene følge borgerne

Traditionelt har finansieringen af idræt fulgt aktørerne. Den model har løftet danskerne år for år, siden man begyndte at opgøre idrætsaktiviteten i 1964 og frem til 2011. Den seneste udvikling viser, uanset hvor permanent Coronaens konsekvenser vil sætte sig i danskernes idrætsvaner, at den fysiske aktivitet er stagneret siden 2011. WHO’s anbefaling peger på behovet for yderligere tiltag for at styrke motionsvaner på den lange bane for at få aktivitetsniveauet op.

På den helt korte bane bør det være en politisk prioritet at fastholde de aktive danskerne i deres træning. I den nuværende Corona-situation anerkender DFHO behovet for at nedbringe samfundsaktiviteten på alle områder. Vi vil dog fortsat appellere kraftigt til, at man fra politiske side ikke begrænser befolkningens mulighed for idrætsdeltagelse mere end højest nødvendigt.

På den lange bane er tiden nu inde til, at politikerne overvejer at flytte en del af fokus fra aktørerne til den enkelte dansker for at få inaktive op af sofaen. Ved at indføre skattefradrag for kontingent til idræt og motion i både foreningsidræt såvel som i privat regi kan politikerne give flere danskere mulighed for at prioritere motion i den daglige økonomi. Skattefradrag bruges i mange sammenhænge til at fremme en ønsket adfærd fx med håndværkerfradraget. Samme instrument bør politikerne derfor også tage i brug for at fremme bevægelse.

Skattefradrag giver en håndsrækning til danskerne og til idrætsaktørerne

Pandemiens frygt og restriktioner har ført til dalende idrætsaktivitet blandt alle aldersgrupper, stigende ensomhed blandt især unge og ældre og svækkede idrætsaktører, der økonomisk er kørt helt i bund. Derfor er der behov for, at man politisk rydder enhver strukturel udfordring af vejen for at fastholde de danskere, der var aktive før Corona, og få endnu flere til at bevæge sig i 2021. Det kræver en håndsrækning til danskerne, der indirekte også vil løfte idrætsaktørerne økonomisk.