Fuld moms på idrætten i privat regi vil gøre ondt værre

Har pengepungens størrelse betydning for, hvorvidt man prioriterer idrætten og idrætskontingentet i hverdagen? Og vil lavere moms på motionsydelser eller et skattefradrag for motion være nødvendigt for at kunne fastholde idrætsdeltagelsen i fitnesscenteret, det lokale yogastudie, balletskolen eller hos den personlige træner mv?

Svaret er - JA 

Men spørgsmålene er blevet højaktuelle, efter Skattestyrelsen i sommerferien meldte ud, at man på baggrund af nogle afgørelser ved EU-Domstolen ser sig nødsaget til at ændre en historisk retstilstand i Danmark, hvor undervisning i legemsøvelser altid har været momsfritaget. Hvis undervisning i idræt i privat regi fremadrettet ikke længere er fritaget for moms, betyder det helt konkret, at det kan blive op til 25 % dyrere at dyrke idræt hos private idrætsaktører.

For en ændring af momsfritagelsen for undervisning i legemsøvelser vil i meget høj grad kunne påvirke befolkningens idrætsdeltagelse – og dermed den generelle folkesundhed – i negativ retning.

I dag er der over 800.000 danskere, der dyrker deres idræt i de private fitnesscentre og hos andre private idrætsaktører. Flere voksne men især også når vi ser på de unge, eller de grupper, der af forskellige årsager ikke ser sig som en del af foreningsidrætten, vælger i dag at dyrke deres motion i eksempelvis fitnesscenteret. Fitness er blandt unge blevet mere populært end fodbold.

Der er derfor grund til reel bekymring over, om nye fortolkninger af EU's momsdirektiv vil medføre et fald i idrætsdeltagelsen i Danmark. Ikke mindst i en tid, hvor inflationen er høj og elregningen er på himmelflugt. Så må idrætskontingentet måske vige pladsen for hverdagens andre fornødenheder. Men inflationen rammer også den private idrætsaktør med stigende priser på energi og husleje – i en periode hvor meget få er kommet sig oven på følgevirkningerne af corona-krisen.  

Fuld moms på alle træningsaktiviteter er derfor den helt forkerte vej at gå, og det er samtidig helt uforståeligt, at man vælger en administrativ proces, der lægger op til, at man med et pennestrøg vil fjerne en klokkeklar retstilstand i Danmark om en momsfritagelse, man altid har ønsket fra politisk side.  

I stedet burde man at vælge en politisk proces, hvor man på Christiansborg kunne foretage en samlet vurdering af den retlige EU-udfordring med den danske retstilstand, vurdere de samfundsmæssige konsekvenser af at fjerne momsfritagelsen for undervisning i legemsøvelser, og dermed give sig selv muligheden for at se nærmere på behovet for kompenserende tiltag i forbindelse med en utilsigtet afgiftsbyrde på sundheds- og velværefremmende undervisningsydelser.

Der har historisk set gennem årtier været et politisk ønske om at yde økonomisk støtte til befolkningens idrætsdeltagelse. Det sker primært gennem udlodnings- og folkeoplysningsmidlerne og svarer til et sted mellem 4-5 mia. kr. årligt. Men midlerne går kun til de foreningsdrevne idrætsaktører, og lidt firkantet sagt til ’systemerne’ og dermed kun til den del af befolkningen, der dyrker idræt i foreningsregi.

Den økonomiske støtte til den del af befolkningen, der dyrker idræt hos en privat aktør, er sket gennem momsfritagelse for undervisning i legemsøvelser. Selvom en meget stor del af idrætsdeltagelsen i Danmark i dag sker i idrætsfællesskaber hos private idrætsaktører, så udgør støtten gennem denne momsfritagelse et markant mindre beløb, end den der ydes til den foreningsdrevne idræt. 

Fjerner man momsfritagelse på undervisning i legemsøvelser, vil det medføre en betydelig og endnu større skævvridning af idrætsmarkedet, end tilfældet er i dag.

Sagt kort: ”Money matters”, og derfor foreslår vi i DFHO, at man kompenserer ydelsen, der nu bliver momspligtig – enten i form af en nedsat momssats for idræt i privat regi eller ved at give et generelt skattefradrag for motion for deltagelse i alle idrætsfællesskaber, så flere eller i princippet alle i denne inflationstid har råd til at dyrke motion.

I Danmark har vi tradition for et stærkt idrætsliv og fællesskab for alle. Vi bør derfor også indrette samfundet på en måde, så økonomien ikke bliver en barriere for at dyrke motion – uanset hvilket idrætsfælleskab man vælger.