Fradrag for betaling for idrætsdeltagelse

Forslaget har til formål at fastholde allerede idrætsaktive, øge tilgangen og dermed samlet set fremme danskernes idrætsdeltagelse. I lyset af den faldende idrætsaktivitet de seneste 10 år – herunder corona-krisens negative impact – er det nødvendigt at styrke incitamentet og fjerne barrierer for at øge andelen af motionsaktive i Danmark og nå den nationale målsætning om, at 75 pct. af danskerne skal dyrke idræt i 2025.

Fradragsberettiget kontingent- og abonnementsbetaling har til formål at stimulere og derved øge mulighederne for og incitamentet til at dyrke motion. Gennemføres forslaget vil det helt grundlæggende styrke muligheden for at fastholde eksisterende idrætsaktive og tiltrække nye. Erfaringer fra corona-krisens nedlukningen, der har forstærket den negative udvikling, har vist, at det er vanskeligt for danskerne at fastholde og genoptage de sunde motionsvaner.

Forslaget vil samtidig kunne medvirke til at reducere den sociale ulighed i sundhed, da økonomiske ressourcer kan udgøre en barriere for idrætsdeltagelse særligt blandt lavtlønsgrupper og borgere uden for arbejdsmarkedet. Forslaget skal således medvirke til at sikre en mere lige adgang til motionstilbud og udjævne uligheden i sundhed.

Danskernes idrætsdeltagelse blev i 2020 slået tilbage til år 2007. Det er nu kun 57 pct. af voksne, der er idrætsaktive . Det svarer til en tilbagegang på 11 pct. i de sidste ti år, siden 2011 hvor den danske idrætsdeltagelse toppede med en deltagelse fra voksne danskere på 15 år på 64 pct. Corona-epidemien har i særdeleshed haft store konsekvenser for danskernes motionsvaner, og undersøgelser af krisens nedlukninger har vist, at mange har vanskeligt ved at komme tilbage i de gode vaner. De negative afledte konsekvenser for idrætsaktørerne -både i civilsamfundet og i privat regi - kan blive betydelige og dermed øges risikoen for tab af idrætsfaciliteter i Danmark. Dette kan i sig selv medføre yderligere fald i idrætsdeltagelsen. Det skyldes, at den tredjeoftest nævnte motivationsfaktor blandt idrætsaktive i privat regi er, at aktivitetsstedet ligger tæt på, hvor man bor eller har sin daglige gang.

Samtidig eksisterer der en social ulighed i sundhed, hvor økonomien ofte udgør en barriere for særligt ressourcesvages og borgere uden for arbejdsmarkedet. Fradragsberettigede kontingent- og abonnementsbetalinger til idræt og motion vil derfor medvirke til at udligne uligheden i sundhed og sikre, at alle danskere gives mere lige mulighed for at dyrke motion.

Forslaget vil herudover have en række samfundsmæssige afledte positive effekter. Både i forhold til trivsel og psykisk velvære, forebyggelse af sygdomme samt indirekte medvirke til at fremme adgangen til arbejdsmarkedet gennem øget fællesskab og hindring af psykisk mistrivsel. Ved at fremme idrætsudøvelsen blandt danskere vil det også være muligt på sigt at styrke arbejdsudbuddet. Bedre fysisk og mental trivsel i befolkningen vil styrke muligheden for at flere kan for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Tilsvarende vil øget motion – ikke mindst blandt ressourcesvage grupper – medvirke til at reducere de sundhedsmæssige omkostninger forbundet med behandling, indlæggelser mv. Derved kan forslaget bidrage til at øge befolkningens generelle sundhed, der igen vil medvirke til at kunne styrke produktiviteten i samfundet.

Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger relateret til fysisk inaktivitet var i 2008 2,883 mia. kr. Sygehusindlæggelser bidrager i det regnskab med 86 pct. af de samlede omkostninger, mens sygesikringsydelser bidrager med 14 pct. 31 pct. af de beregnede omkostninger vedrører personer i aldersgruppen 45-64 år. Andre beregninger viser, at hvis en halv million danskere blev mere fysisk aktive, ville samfundet spare omkring fire mia. kr. årligt i mindre træk på sundhedsvæsnet og færre tabte leveår.

Den tidligere VK-regering foreslog i 2007 at indføre skattefritaget arbejdsgiverbetalt motion. Dette ville medføre øgede statslige udgifter for ca. 439,5 mio. kr. om året i skattemæssigt provenutab, hvis halvdelen af de erhvervsaktive, som i forvejen er medlemmer af idrætsforeninger eller fitnesscentre, får konverteret deres kontingent til en arbejdsgiverbetalt skattefri ordning. Et forslag om skattefritaget arbejdsgiverbetalt motion vil dog primært have betydning for erhvervsaktive, der i forvejen er idrætsaktive, og dermed ikke i tilstrækkeligt omfang medvirke til, at flere bliver idrætsaktive. Og slet ikke grupper, der står uden for arbejdsmarkedet.

Modsat vil et forslag om fradragsberettigede abonnements- og kontingentbetalinger for idræt og motion ikke være begrænset til borgere, der er på arbejdsmarkedet. Derimod vil forslaget kunne skabe incitament til, at flere danskere også uden for arbejdsmarkedet vil dyrke motion, at flere vil dyrke mere motion fx med forskellige kontingenter, at ressourcesvage gives bedre mulighed for at prioritere motion og, at idrætsaktører kan vækste og udbredes til flere steder i landet.